International Fair på vores universitet

Sidste fredag havde vores universitet arrangeret en International Fair, hvor alle os udvekslingsstuderende havde mulighed for at tilmelde en stand og deltage. Vi er tre piger fra Danmark på universitetet og vi var selvfølgelig allerede inden afrejse fra Danmark gået i gang med at planlægge hvad vi skulle have med fra Danmark til vores stand. Derfor havde vi købt både danske flag, Fåborg leverpostej, vakuumpakket rugbrød, lakridser og flæskesvær inden afrejse.

I Chile begyndte forberedelserne allerede onsdag, hvor Henriette og jeg var i byens største supermarked for at købe stort ind til både drømmekage, frikadeller og kartoffelsalat, som vi også havde planlagt at lave til messen. Derudover fandt vi Carlsberg dåseøl og en dåse danske småkager 🙂 Hakket svinekød var faktisk det eneste vi ikke lige kunne få fat i og på trods af ihærdige forsøg kunne vi ikke få butiksslagterne til at hakke det for os. I stedet fik vi dem til at skære det i meget små stykker og så løste vi problemet derhjemme ved at blende kødstykkerne med sødmælk i en minihakker 😉

FrikadellerJeg har aldrig selv lavet frikadeller før og blev da lidt overrasket over at det tog SÅ lang tid at stege omkring 4 kg fars i minifrikadellestørrelse. Sent om aftenen havde vi endelig stegt dem alle og nød et stykke rugbrød med nystegte frikadeller 🙂

Drømmekage

Fredag morgen inden messen mødtes vi tidligt for at gøre de sidste forberedelser; vi skulle lave kartoffelsalaten færdig og så skulle der bages drømmekage. Det var lidt spændende hvordan den ville blive, da vi ikke var sikre på at det vi havde fundet i supermarkedet kunne gå for brun farin.

TaxiDerudover havde vi fundet ud af at vi kunne lave Dannebrogs-flag på neglene med rød neglelak og slettelak.

Med flag på kinderne og en masse dansk mad i taxaens bagagerum var vi endelig klar til at tage afsted 🙂

 

Stand

Her er Henriette i gang med at smøre en leverpostejsmad og I kan se nogle af de mange andre ting vi også havde med på messen: Vi havde lånt et rigtigt stort Dannebrogs-flag af ambassaden hernede samt fået en masse materialer om Danmark fra dem. Derudover havde vi lavet et rigtig flot Power Point-show med en masse information om Danmark samt en playliste med dansk musik. Jeg havde endda fået brochurer om LEGOLAND og små poser med LEGO samt nogle LEGO-nøgleringe fra faster Lisbet med fra DK. Vi var klar! Vi deltog jo naturligvis ikke (kun) for sjov – vi ville vinde præmien for den bedste stand – og dermed 400 USD! Vinderen blev fundet på den måde, at alle dem, der besøgte standen, havde mulighed for at stemme på den stand de bedst kunne lide og standen med flest stemmer vandt.

chilenereflere chilerne

Maden blev revet væk og målt på antallet af plasttallerkener vi havde købt, nåede vi at servere ca. 200 portioner frikadeller og kartoffelsalat på under to timer. Især drømmekagen var chilenerne helt vilde med og efter en time havde vi ikke mere af den.

Henriette havde fået den geniale ide, at oversætte opskrifterne til spansk og printe dem ud, så mange af chilenerne fik opskrifter på både kartoffelsalat, frikadeller og drømmekage med hjem.

Skærmbillede 2014-06-06 kl. 10.20.05For at skabe lidt mere opmærksomhed om vores stand havde vi lavet en “Tip en 13’er” om Danmark, hvor svarene kunne findes i vores Power Point-show. Vinderne trak vi kl. 15 ud af de rigtige besvarelser. Jeg lærte også selv lidt om Danmark – vidste fx ikke at håndbold blev opfundet i DK.

vinderne af konkurrencen

Her ses de glade vindere af vores konkurrence 😀

De fik begge en lille pose med LEGO, en LEGO-nøglering, et dansk flag og en Carlsberg-øl 😉

præmieVi havde lagt en masse arbejde i messen og da det var tid til præmieoverrækkelse havde vi da også en rigtig god fornemmelse – desværre kunne vi ikke hamle op med tyskere i lederhosen og brasilianerne, der lokkede de fodboldelskende chilenerne med noget spark-til-bold i deres stand…

tabtOg sådan ser man ud, når man har tabt”¦ 🙂

3 tanker om "International Fair på vores universitet"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.